Disse signaler på stress skal du være opmærksom på

Skrevet af Stine Camilla Jensen

De fleste har oplevet situationer, hvor de har følt sig stresset. Hvis der tale om kortvarig stress, er der ikke noget farligt ved det. Derimod kan kortvarig stress biologisk set være gavnligt for kroppen ca. den første time. Det kan f.eks. være, når du skal til eksamen eller hvis du har en deadline, du skal nå.

Hvis du derimod oplever længerevarende stress, kan det udgøre en trussel mod helbredet. Stress er en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre og indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har eller oplever at han eller hun har.

Når man er stresset, viser kroppen forskellige tegn og ens adfærd vil som oftest også ændres. Det er individuelt hvilke signaler og hvor mange, der viser sig. Man bør dog kontakte sin læge, hvis man har flere af nedenstående symptomer

Fysiske signaler på stress:

  •  Hovedpine
  •  Hjertebanken
  •  Svedeture
  •  Nedsat immunforsvar
  •  Appetitløshed
  •  Svimmelhed
  •  Diarré
  •  Rysten på hænderne
  •  Nedsat sexlyst

Adfærdsmæssige signaler på stress:

  •  Kritisk og irritabel
  •  Manglende overblik
  •  Ubeslutsomhed
  •  Kynisk og følelseskold
  •  Øget brug af stimulanser (kaffe, cigaretter, alkohol, sukker)
  •  Hukommelsesbesvær

Læs også 6 gode råd mod stress